Mountainbike Downhill i Merida

Så fik vi prøvet Mountainbike Downhill i Merida og så i de smukkeste omgivelse i andesbjergene, med start fra Venezuelas hojeste punkt i 4100 meters højde.

Vi hyrede en cykelguide, som gennemgik turen med os og dagen startede I jeep kl. 9 med kurs mod bjergets top. Fra toppen blev der tjekket cykler, så vi var sikre på det hele var tip top.

Allerede fra første minut kunne man mærke dette ville blive endnu en fed oplevelse og med vind I håret gik det stærkt ned af bakker og strænter. Turen bød på mange forskellige udfordringer I form af løst og fast underlag. Det gik tjep gennem sand, sten, asfalt, små bjergbyer, store åbne stykker og ikke mindst trapper!

Mountainbike Downhill i Merida

Der var en go stemming blandt os fire og så guiden, som gjorde alt for vi skulle få den bedste oplevelse af denne sport, som bade var hårdt for arme, numse og ikke en sport for paapasselige sjæle. Specielt var det vigtigt at koncentrere sig og holde fokus på vejen, da kort tids uopmaeksomhed kunne vaere katastrofal, da vi ofte kørte nær meget farlige skrænter, kløfter, broer osv. Jeg kørte med hård rockmusik i ørerne og med vind I håret buldrende/skridende ned af små stier, der bød på et hav af udfordinger, kørte adrenalinen på max og lignende følelse skal man lede længe efter! – det burde stå pa alles “to do list” det var helt fantastisk!

Mountainbike Downhill i Merida

Vi havde en del sjov ud af guidens manglende engelskkunsskaber, dog kunne vi godt forstå ham, men af og til sneg der sig underlige og fuldstændig usammenhængende ord ind i hans formuleringer, Så med “why-not” efter hver anden sætning fra guiden fik vores samtaler ofte en underholdende drejning.

Mountainbike Downhill

Christian formåede at kaste sig selv over styret med cyklen hængende efter sig I luften på et meget svært og stejlt stykke ned af nogle trapper. Han var dog heldig at lande relativt blødt og et par meter på den rigtige side, inden en stejl kløft kunne være endestationen for den ellers hurtigcyklende og crossvante dreng.
Vi var hurtig over ham og med en forslået skulder og lidt småskavanker på armen var det op på cyklen igen, dog med knap så meget fart på resten af turen fra hans side.

Mountainbike Downhill i Merida

Hele turen var på ca. 60 kilometer og attention onkel Lars Eghoff. Nu forstå jeg bedre hvorfor du bruger dine søndage med mudder til knæene på en cykel og racer gennem skovene, hvis bare det er halvt så fedt, som det vi har været ude for :)

Flere Billeder fra Mountainbike Downhill i Merida

Et Svar til “Mountainbike Downhill i Merida”

  1. d. 29. august 2011 kl. 12:02Porady telekomunikacyjne

    I believe that avoiding ready-made foods would be the first step so that you can lose weight. They will often taste good, but ready-made foods have very little nutritional value, making you try to eat more only to have enough vitality to get over the day. In case you are constantly having these foods, transitioning to whole grains and other complex carbohydrates will let you have more strength while feeding on less. Great blog post.

Tilføj kommentar

Du skal være logget ind for at tilføje kommentar.