Så er tiden inde til at vi skal besøge Delta de Orinoco, dybt inde i junglen. Fremgangsmåden er kajak. Her i dagene op til turen er vi i gang med at lære hvordan sådan en reagerer. Vi lærer hvordan man laver en Grøndlænder-vending, hvordan man kommer op i sin kajak igen efter en Grøndlænder-vending så man ikke bliver spist af de vilde dyr. Vi øver os i at sejler ligeud, så vi ikke zig-zagger hele vejen frem. Alt i alt er der 120km der skal sejles i kajak og jeg glæder mig meget til at opleve det skridt fra skridt, hvordan junglen bliver mere og mere intim desto længere man kommer ind.
Indtil videre ved vi ikke hvad vi skal se i Delta de Orinoco, udover dyr og træer. Vores guider prøver for så vidt muligt at tage en dag af gangen, så vi lever i nuet.
Men kom endelig med nogle kommentarer, i er ved at blive lidt sløve synes vi.
Så fik vi muligheden for at bestige vores første bjerg og det var sådan set hva’ turen her efter 24 timers køretur handlede om. Vi kom gennem mindre indianer byer så hvordan deres liv er og badede i en bunke helt fantastiske vandfald. Vi fik prøvet vores vandresko og fik en meget lille forsmag på hvordan de næste 7 dage op og ned af Bjerget Roraima ville udfordre os
Efter afgang gik vi nogenlunde smertefrit op af bjerget og tilbagelagte ca. 30 km i temmelig hårdt miljø. Super smukt men også med det overskud, som de mænd Juncker mener vi er – og bør være
På bjerget mødte vi huler under klipperne og undersøgte dette helt månelandskabsagtige miljø, som menes at være de ældste bjerge i verden. Helt fantastisk landskab og ikke mindst udsigt! – Tjek billederne fra Roraima turen nu!
Men…
Turen ned var godt nok DET hårdeste undertegnede har vaeret udsat for. Godt nok gik det nogenlunde efter 1 times lodret til tider klatretur ned af bjerget, men så stod Daniels lårmusklerne sådan set også fra. De næste 8 kilometer måtte foregå i aflåst lårbensmuskelstilling (andre kalder det Pinocio Stil) og det giver nok også det bedste billede - Hmmmm De sportstøser vi har med, ku nemt overhaele mig og de fik sig ivertfald et godt grin!
Vi er nu på vej til Roraima og skal besejre dette monster af et bjerg. Vi har i går sprunget ca. 10 meter ned fra en bro Eifel (ham med tornet i Paris) har bygget ned i den flod, som er tilknyttet det Eldorado (…og det var FUCKING vildt!!! -…undskyld mor), som er så kendt for guld og den hvide mands søgen på samme.
Turen vil tage 2 uger og vi skal opleve en masse nye omgivelser, som efter sigende skulle ramme psyken på en helt anderledes og livsbekreartende måde. Vi har pt. kørt meget, langt men det bliver heeeeelt sikkert det hele værd og senere i dag skal vi kaste os selv ud i det blå vand dog denne gang fra et vandfald!.
Vi vil først have adgang til den civiliserede verden igen efter turen, så fat toldmodighed og vi er ude igen for denne gang.
Vi skulle tidligt fredag morgen afsted på vores første rigtige tur, og jeg så meget frem til at se junglen fra the inside.
Der var en 12 timers køretur i jeep foran os, og kan fortælle at det er meget ubehageligt når man sider 12 personer som sild i en tønde og sveder.
Naah, men vi kommer nærmere og nærmere og da Chauffoeren pludselig siger at der kun er 1.5 time tilbage, kigger jeg op fra min bog og ser til min store forbløffelse at der ikke er nogle træer. Det var da en kedelig jungle sagde jeg, og fik svaret at vi ikke skulle til junglen, men ud på et sletteområde. Hmm, der kan vil også være fedt på et sletteområde tænkte jeg så humoeret var stadig højt. Fandt dog meget hurtigt ud af forskellen på jungle og slette. Der er ikke nogle skygge på sletten og meget meget varmt!
Området hedder Los Llanos og er et kæmpe område (7 gange Danmarks størrelse) og er fyldt med dyr bl.aa anacondaer og krokkodiller.
Den første tur vi skulle på var anaconajagt. Man skulle gå rundt med en pind og føle sig frem. Det var meget spændende, man kunne støde på en anaconda når som helst.
Det gik lidt tid, og så fandt guiden én. Den blev omringet, og hevet op af vandet. Den lignede frem for alt et monster! Den var simpelthen kæmpe. 7 meter lang, 220 kg og omkring 80 år. Udover anacondajagt, var vi også på krokedillejagt, så aber, svømmede med delfiner hvor der sad krokediller i vandkanten og kiggede på os, har fanget vi vores egen aftensmad, som bestod af piratfisk. Det var en speciel oplevelse, skulle fange dem med kylling og det krævede en særlig teknik, for de var lynhurtige. Men de smagte godt, og vi blev mætte!
Det var en oplevelse for livet, som vi alle sent glemmer.
Igår onsdag aften blev vores første surviver skills sat på prøve, da vi sku indfange aggressive kaiserkrabber. De sku’ fylde vores mavser og det var ik helt så nemt som først antaget. Efter mørkedets frembrud kom de små kryb dog frem og vi fik samlet en masse, men ik uden skavanker (billede af Bertils uheld kommer senere).
De smagte godt, men var fobandede svære at tilberede. Efter et par krabbeknæk fik vi fat I tekniken og der blev smovset.
På vej til krapperne så vi en ordenlig masse flamingo´er (nok 2000 stk.). Et smukt syn! og vi fik en lille forklaring omkring dyret, som vi faktisk gør hver gang vi oplever nye dyr
Taskerne er nu blevet pakket og i morgen meget tidligt skal vi presses ind i de jeeps, der skal føre os til Los Llanos hvor vi I 5 dage skal opleve hvad Venezuela har at byde på af Krorkodiller Anaconda´er og en massssssse andre dyr.
Det siges at vaere et af de smukkeste syn at se stjernehimlen herfra og paa en heldig nat kan man opleve det store laerede som et lilla taeppe med stjerner overalt. Det bliver spaendende! Og mon ik der bliver gaaet en maaneskinstur eller to!?
Det er lidt svart at forklare jer derhjemme hvad der sker hernede, men hvis ikke vi siger saa meget, er det nok mere mangel paa hvor faen man skal begynde. Vi har saaden set oplevet en masse, men intet saaden rigtig STORT! Saa det bliver godt at sku paa ekskotion og ha en ordenlig omgang paa opleveren.
Det er rart at hore fra jer naar i kommenterer paa vores historier / inlaeg saa toev ikke med det
(Til Martins morfar så behøver “mailen” ikke udfyldes når der kommenteres – og du bliver ikke hacket ved at skrive en kommentar *SMILER)
Vi var tirsdag, ude på snorklettur ved Chichiriviche på én af de mange smukke ø’er i det caribiske hav. Hovedformålet med turen, var at vi skulle snorkle i det smukke koral hav. Vi havde i løbet af ugen “styrtet” rundt for at finde snorkle udstyr til turen, hvilket var pænt svært, bla. pga. vores manglende spansk kundeskaber.
Men vi fik udstyret i orden, og blev via en meget dramatisk sejltur (for mig virkede det som at sejle igennem ti meter høje bølger og at den Lille jolle, som vi sejlede i, ville kæntre, hver eneste sekund) tranporteret ud til til den meget smukke og idyliske ø, hvor vi skulle udforske verden under vandet.
Vi blev først instrueret af Rene (Rains), som er en af vores guider, i hvordan man skulle begærde sig, når man snorklede. Derefter blev sendt afsted til et område med en masse koraler og flotte store fisk i alle udformninger. En menget fantastisk oplevelse for os, som aldrig prøvet, at udforske verden under havet, med klimaet og omgivelserne taget i betragtning…
Vi alle er glade og tilfredse, og er faldet godt til i Campen, men glæder os til komme ud og for alvor, at opleve andre flotte områder af Venezuela. Det skal vi så på fredag, hvor vi drager afsted til Los Llanos, som er et område med mange sletter, og hvor vi både kan møde anaconda’er og krokodiller..
Bertil fortaeller Fra internet cafe i Chichiriviche
Så er vi landet i Campen i Chichiriviche som skal være vores base camp I et stykke tid nu. Campen i Chichiriviche er super lækker lavet med naturmaterilaer overalt og her er en rigtig fed stemming.
Vi drenge her i campen har allerde påbegyndt nogle projekter, så vi kan være med til at gøre den endnu federe. Me (Daniel) har tegnet et maleri der forhåbentlig bliver udsmykning til den strandbar (Sahara Bar) som skal opføres og vi bliver en 5-8 stykker der skal udføre maleriet. Ud over dette skal campen´s trailer “pimpes” med højtalere, blåt lys under sofarækkerne (så vi kan sidde i traileren under safarituren I Los Llanos) og så skal den selvfølgelig omlakeres til den store guldmedalje.
By the way er der kommet lidt flere billeder fra Campen i Chichiriviche iunder fotos.
Imorgen tager vi den første lille tur til en lille ø lidt fra Chichiriviche, hvor vi skal overnatte og lære lidt om at slå lejre og hvad der dertil høre.
Vi har oplevet en del kultur og specilet ønsker vi at komme godt omkring den caribiske rom så her eksperimenteres på livet løs og Martin ender som den vildeste bartender, hvis han formår at holde gejsten oppe som Mixmeister
Bedste drinks pt.
Caipirinha
3 lime (plukket fra limetræet selvfølgelig)
Sukker (rørsukker)
God caribisk lys rom
isterninger
Lime skæres ud og mordes med sukker I et glas. Hertil tilføres 4 isterninger slået itu og den gode rom tilføes for resten. Nice!
Hyg jer derhjemme
Over and out! - mange varme hilsner
De 4 musketerer (ja jeg (acker) mangler på billedet og Kevin er stedfortræder 1.tv)
Steve “Juncker” Irwin og Kaptajn Carlsen kommer her med deres syn på Venezuelas dagligdag. En beretning om dovenskab og savnet af tysk funktionalisme.
Vi er ved at vende os til at leve livet, sådan som gud har ment det. Vi laver absolute intet I løbet af en dag. En typisk dag vil se saaledes ud
- Står op kl 10:00
- Diskuterer hvem der henter mælk til cornflakesne
- 10:30: De to mest sultne påbegynder den 100 m lange tur ned til den lokale kiosk. Satans hårdt!
- 11:00: Morgenmaden indtages på terassen, med udsigt over det caribiske hav.
- Når vi er sultne igen, fortsætter den evige diskusion om, hvem der skal skaffe mad
Ellers ligger vi på stranden dagen lang, og når mørket har lagt sig drikker vi øl og spiller kort til vi går i seng.
Venezuela er virkelig et mærkeligt land. Undertegnede savner virkelig orden og leverpostej. Intet er beregneligt hernede og alt tager længere tid end at handle I Fakta på en søndag. Et eksempel på dette var da vi sad paa en hyggelig restaurant og var godt sultne efter dagens hårde slid:
Restauraten er fuld. tjeneren viser os et bord. vi sætter os. er MEGET sultne. tjenerne kigger ikke på os. koncentrerer sig udelukkende om damerne ved siden af. vi bliver sure. vil have mad. Bestiller Istedet nogle øl. Endelig kommer tjenerne. Nej det passer ikke, han siger sgu at kokken har fri kl 20:00 og måske kan han ikke nå at lave mad til os. WHAT?
Heldigvis fik vi vores mad, men såden sker det ofte hernede.
En dag havde vi fået nok af at slappe af, og begik os ud på et større eventyr. Det viste sig dog senere, at det eventyr var en lang lige vej. Så skuffet, og uden nye oplevelser vendte vi udmattede hjem, adskillige timer senere. På vejen derud blev vi nemlig stoppet af en lokal gut, som sødt fortalte os, at vi var på vej mod et område med “bad boys”. God information og vi vendte om.
Vi har set hvad Santa Fe har at byde på og nu går turen snart mod Chichichirivihe (det kan på ingen måde staves rigtigt – og for den sags skyld heller ikke udtales).
Slut herfra og håber I alle har det godt derhjemme.
Så fik vi muligheden for at bestige vores første bjerg og det var sådan set hva’ turen her efter 24 timers køretur handlede om. Vi kom gennem mindre indianer byer så hvordan deres liv er og badede i en bunke helt fantastiske vandfald. Vi fik prøvet vores vandresko og fik en meget lille forsmag på hvordan de næste 7 dage op og ned af Bjerget Roraima ville udfordre os 
På bjerget mødte vi huler under klipperne og undersøgte dette helt månelandskabsagtige miljø, som menes at være de ældste bjerge i verden. Helt fantastisk landskab og ikke mindst udsigt! – Tjek billederne fra Roraima turen nu!
Naah, men vi kommer nærmere og nærmere og da Chauffoeren pludselig siger at der kun er 1.5 time tilbage, kigger jeg op fra min bog og ser til min store forbløffelse at der ikke er nogle træer. Det var da en kedelig jungle sagde jeg, og fik svaret at vi ikke skulle til junglen, men ud på et sletteområde. Hmm, der kan vil også være fedt på et sletteområde tænkte jeg så humoeret var stadig højt. Fandt dog meget hurtigt ud af forskellen på jungle og slette. Der er ikke nogle skygge på sletten og meget meget varmt!
Området hedder Los Llanos og er et kæmpe område (7 gange Danmarks størrelse) og er fyldt med dyr bl.aa anacondaer og krokkodiller.
Udover anacondajagt, var vi også på krokedillejagt, så aber, svømmede med delfiner hvor der sad krokediller i vandkanten og kiggede på os, har fanget vi vores egen aftensmad, som bestod af piratfisk. Det var en speciel oplevelse, skulle fange dem med kylling og det krævede en særlig teknik, for de var lynhurtige. Men de smagte godt, og vi blev mætte!
